Ambulantbehandling til unge mellem 15 og 25 år

Et ambulant behandlingsforløb vil sige, at du bor hjemme og kan passe dit studie, arbejde m.m. samtidig med at du er i behandling.

Du skal forvente at komme til samtale én gang om ugen i 12 uger.
Efter dette vil du få opfølgningsbehandling, afhængig af dine belastninger.

I starten af forløbet, vil du sammen med din behandler aftale, hvilke mål du gerne vil arbejde med i forhold til stofindtag og andre udfordringer du måske står overfor.

Behandlingsmetoderne er:

  • MI, en metode til at skabe motivation for forandring og
  • en kognitiv tilgang, hvor du bliver bevidst om sammenhængen mellem dine tanker, følelser og handlinger, sådan at du lærer at tænke og handle på en bedre måde.
  • det kan også være samtaler om det der fylder lige her og nu eller
  • en mere terapeutisk tilgang, hvor hensigten er at give dig en indsigt i dine tanker, følelse og adfærd og hvordan du håndterer dine udfordringer og hvorfor.

Du vil sammen med din behandler finde frem til den behandling, der passer til dig og de udfordringer du har.

Beslutningen om at stoppe med dit forbrug af stoffer – er i sidste ende din helt egen!