I særlige tilfælde, er ambulant behandling ikke nok, og døgnbehandling kan være en mulighed. Inden der søges om døgnbehandling er det vigtigt, at du har afprøvet ambulant behandling i Rusmiddelcenter Herning.
For at få størst udbytte af døgnbehandling skal der arbejdes med målsætning for dit ophold, og det er vigtigt at få klarlagt dine ressourcer og barrierer.
Det skal belyses, hvordan du har det fysisk, psykisk, socialt og beskæftigelsesmæssig for at blive klar på dine arbejdspunkter. Det er også vigtigt at vi kender dine boligforhold. Rusmiddelcenter Herning får også et billede af, hvilken type døgnbehandling, der matcher dig bedst.
Du vil sammen med din behandler lave en ansøgning om døgnbehandling.
På et døgnvisitationsmøde, som afholdes en gang i måneden, behandles din ansøgning og døgnudvalget træffer afgørelse om bevilling eller afslag. Du deltager også i døgnvisitationsmødet.
Rusmiddelcenter Herning benytter forskellige godkendte døgninstitutioner.