Der afholdes kursus 2 gange om året, og hvert kursus består af 3 undervisningsdage. På kursusdagene vil der være en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, film, casearbejde og diskussion.
Målet med kurset er at styrke:
- De professionelles faglige forudsætninger og handlekompetence i forhold til børn i familier med alkoholproblemer.
- Det tværfaglige og – sektorielle samarbejde med henblik på at sikre en målrettet og koordineret indsats over for familierne med særligt fokus på børnene.
- De professionelle i forhold til opgaven med at sikre tilstedeværelse/udvikle og implementere nye rutiner i egne institutioner.
Der undervises i følgende temaer:
- Alkohol generelt – definitioner og tal samt alkohols påvirkning.
- Familiedynamikken – forældre og børns signaler samt roller og adfærd.
- Hvorfor er du som fagperson vigtig? – den regulerende støtte og den kompenserende voksen.
- Personlige, faglige og kulturelle barrierer.
- Projekt BRUS som en del af Rusmiddelcenter Hernings tilbud.
- Børnenes begrænsede livstemaer samt baggrundsviden for vores arbejde i samspillet med børnene.
- Konkrete metoderedskaber til samtalen med barnet og barnets forældre.