Åben rådgivning i RUSmiddelcenter Herning – stof

  • Måske er du bekymret for at du tager for mange stoffer
  • Måske er din familie eller dine venner bekymret for at du tager stoffer

Mød op i Åben rådgivning – hver torsdag fra kl. 15-17

Den åbne rådgivning er din mulighed for at tale om dit forbrug af stoffer.

Her vil du møde en behandler, som kan fortælle dig, hvad det vil sige at gå i behandling, hvad du kan forvente og høre mere om vores behandlingstilbud.

Du kan også få råd og vejledning om problematikker, der knytter sig til et stofforbrug. Vi taler gerne med dig om dine overvejelser om dit forbrug.

Pårørende og andre der i kontakt med en person der tager stoffer, er også velkomne til at benytte vores åben rådgivning

At gøre noget ved dit forbrug af stoffer vil give dig anerkendelse og respekt fra omverdenen og dine nærmeste. Det kan være svært at tro på, når du står i det – men bare vent og se.