Behandlingsguide – road map
Behandlingsguide – Road map – alkohol
Rusmiddelcenter Herning tilbyder alkoholbehandling. Til borgere, der over en længere periode har haft et større forbrug af alkohol.
Rusmiddelcenter Herning tilbyder også samtaler til pårørende som er nærtstående med en person, der har et uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol – og har bopæl i Herning Kommune.
Behandlingen er gratis og ydes iht. Sundhedslovens §141.
Der er en behandlingsgaranti på 14 dage til alkoholbehandling. Du har mulighed for at kontakte os anonymt.
Du kan komme i kontakt med Rusmiddelcenter Herning – alkohol ved at ringe på 96 28 49 99 og få aftalt samtale med en behandler eller du kan blot møde op i Åben Rådgivning.
I Åben Rådgivning bliver du tilbudt en rådgivningssamtale med en behandler på 15-20 min., hvor du kan få oplysninger om vores behandlingstilbud, og vi vil tale om dit aktuelle forbrug.
Ønsker at starte et forløb op, vil du blive tilbudt en udredningssamtale på knap 2 timer.
Du vil blive spurgt ind til dit brug af alkohol samt dine helbreds- og sociale forhold.
Vi benytter et skema ”Addiction Severity Index” (ASI). Oplysningerne skal bruges til at vurdere, hvor dine udfordringer og belastninger ligger.
Herefter drøftes din henvendelse på en konference, hvor du visiteres til et behandlingstilbud og får tilknyttet en fast behandler.
Din behandler vil kontakte dig umiddelbart efter konferencen.
Behandlingstilbud
Ambulant behandlingsforløb
Tilbuddet består som udgangspunkt af 12 samtaler á en times varighed i løbet af ca. 6 måneder.
Hvis du har en partner, kan denne blive inviteret med i samtaleforløbet, da dette forøger muligheden for et godt behandlingsresultat.
Basiskursus
Basiskurset vil være en del af den et samlet behandlingsforløb.
Der er oftest op til 8 deltagere i en gruppe. Gruppeforløbene er af en 1 uges varighed – mandag- fredag samt 2 halve opfølgningsdage.
Familiebehandling
Hvis du har hjemmeboende børn under 18 år, kan du og din familie blive visiteret til alkoholfamiliebehandling.
Du og din eventuelle partner deltager i samtalerne. I samarbejde med jer har børnene mulighed for at blive inddraget.
Der arbejdes med alkohol- og familieproblematikker. Der deltager både en alkohol- og en familiebehandler i samtalerne.
Forløbet strækker sig oftest over ca. 6 måneder med samtaler ca. hver 14. dag.
Når du er i behandling
Det har en betydning for behandlingen, at du kan møde ædru, men i forløbet vil du måske opleve alkoholtrang, uro og rastløshed. Det er helt normalt. Alkoholbehandling er en proces.
Tilbagefald kan forekomme. Ved behandlingsstart vil der blive talt med dig om, hvordan du gerne vil have, at vi skal reagere i tilfælde af tilbagefald.
Det er vigtigt at komme hurtigt tilbage i behandling efter tilbagefald.
Du har måske brug for akut behandling/afrusning/medicin. Tal med din behandler om det.
Kontakt os hvis du har spørgsmål
Ring 96 28 49 99