Familiebehandling

Familieorienteret alkoholbehandling

Familieorienteret alkoholbehandling er Rusmiddelcenter Hernings tilbud til børnefamilier med alkoholproblemer, der ønsker at skabe forandring.

Hvis du har børn under 18 år, tilbydes du og din familie  familieorienterede alkoholbehandling, som er et samlet behandlingstilbud for hele familien.

Børn over 18 år kan inddrages, hvis det findes relevant i din familie.

I den familieorienterede alkoholbehandling indgår parsamtaler og familie samtaler. Der er også mulighed for, at børnene tilbydes samtaler med BRUS, hvor der også er mulighed for gruppetilbud.

Familiemedlemmer er ofte meget påvirkede af alkoholproblemerne, og forskning viser da også at inddragelse af din familie i alkoholbehandlingen kan påvirke både dine alkoholvaner og familiefunktionen i positiv retning.

Hvorfor familieorienteret alkoholbehandling:

  • Et alkoholproblem er hele familiens problem
  • Behandling øger jeres samlede trivsel og samspil
  • Behandlingen styrker jeres familie relationer og mestringsstrategier
  • I lærer som familie at tale sammen. Italesætte tanker, følelser og oplevelser samt at respektere og forstå hinandens verdensopfattelser
  • I får indsigt i og forståelse for trang og afhængighedsproblematikken
  • Behandlingen forebygger, at børnene på længere sigt kan udvikle misbrug og mistrivsel
  • Alle familier besidder ressourcer til at løse deres egne problemer
  • Behandling reducerer eller fjerner misbruget og reducerer risikoen og konsekvenserne af evt. tilbagefald

Fokus er således ikke mængden eller afhængigheden, men de relationelle konsekvenser.