Lægelig substitutionsbehandling

Lægelig substitutionsbehandling er en behandling til opioidafhængige, hvor brug af lægemidlerne Buprenorphin, Buvidal eller Metadon indgår som en central del.

Hvis du gennem længere tid, har været afhængig af et opioid, altså morfin eller heroin, kan du tilbydes substitutionsbehandling med Metadon eller Buprenophin eller Buvidal.

Buprenorphin er et syntetisk opioid, der anvendes i forbindelse med behandling af opioidafhængighed.

Buprenorphin har en beskyttende virkning i forhold til supplerende forbrug, fordi det blokerer bedre for opiater end Metadon.

Buvidal er injicerbar Buprenorphin som depot. Efter indkøring, injiceres Buvidal 1 gang om måneden, af vores sygeplejerske. Buvidal har ligeledes en beskyttende virkning i forhold til supplerende forbrug.

Metadon er et syntetisk fremstillet opioid. Metadon anvendes hovedsageligt i forbindelse med behandlingen af opioidafhængighed.

Du skal indskrives i Rusmiddelcenter Herning for at få subtitutionsbehandling, som ordineres af Rusmiddelcenter Hernings lægekonsulent, som vurdererer om du er i målgruppen, og hvilken form for behandling du tilbydes.

Ring til Rusmiddelcenter Herning – tlf. 9628 4999